De Gamle Thrakiske Vine
Historisk kan bulgarsk vin føres tilbage det gamle Thrakien og den græske vingud Dionysos.
Det bulgarske område var en af de regioner, hvor mange af vintraditionerne blev grundlagt i den hellenistiske verdens æra. Den dyrkede vin siges først at have vokset i Central-Asien. De tidligste spor af dens oprindelse i det, der nu udgør Bulgarien, går 3000 år tilbage.
Homers Iliade beskriver den honningsøde, mørke vin, som de achaiske skibe daglig bragte fra den thrakiske by Ismarus til deres lejr uden for Troja.
Ligesom historikerne tror også videnskabsfolk på, at vore dages bulgarske vinkulturer, Pamid, Dimyat, Misket, Gamza, Mavrud og den bredbladede Melnik formentlig skriver sig tilbage til disse tider i Thrakien.
Fra denne oldtid har vi den græske Xenofons beskrivelse af en fest, arrangeret af den thrakiske kong Sevt (424-410 f.v.t.), hvor vinen blev frembåret i horn fra dyrene på rituel vis.
Arkæologiske udgravninger har resulteret i fund af talrige votivgaver, relieffer, dekorerede skåle og mønter, der viser scener med vindrikning fra thrakernes liv. Muligvis er de bedst kendte genstande af bulgarsk guld og sølv de, der viser rituel vindrikning hos guden Dionysos. Det er også værd at bemærke, at Plinius den ældre fastslog, at den første europæiske vindyrker var en thraker ved navn Evmolp.
Vindyrkningen på Balkan fortsatte med romernes ankomst til halvøen. Historikere mener, at det var på den østlige Sortehavskyst, hvidvinen begyndte at udvikles
| 
